Beskatning af garantiobligationer

(Udstedt eller erhvervet efter den 26. januar 2010)

Den 1. juni 2010 blev et lovforslag vedr. ændring af beskatning af garantiobligationer vedtaget. Nedenstående afspejler de nye regler.

Som investor skal du derfor forholde dig til, hvornår din garantiobligation blev udstedt eller hvornår du har erhvervet den. Denne dato vil nemlig afgøre, hvordan din garantiobligation skal behandles skattemæssigt.

For garantiobligationer udstedt før 3/5 2005 .. Klik her
For garantiobligationer udstedt eller erhvervet fra 3/5 2005 til 26/1 2010 .. Klik her

Nedenstående er et overblik over den aktuelle skattemæssige behandling af garantiobligationer. Klik på den enkelte kasse for en uddybning.

  Kursgevinst  Kurstab
Private    
Børne-
opsparing
Fritaget for beskatning Fritaget for beskatning
Frie midler Beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet Begrænsede fradragsmuligheder i kapitalindkomst efter lagerprincippet
Pensions-
midler
Beskattes som pensionsafkast efter lagerprincippet Kan fradrages 
som negativt pensionsafkast efter lagerprincippet
Virksomheder Selskabsbeskattes efter lagerprincippet Kan fradrages efter lagerprincippet
Virksomheds-skatteordning Virksomhedsskatteordningen kan benyttes Virksomheds-
skatteordningen
kan benyttes. Begrænsede fradragsmuligheder efter lagerprincippet

Ovenstående oversigt er efter Garanti Invests bedste overbevisning i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Garanti Invest påtager sig dog intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.

Garantiobligationer anses skattemæssigt for at være finansielle kontrakter.

Nedenstående retningslinier er gældende for skattepligtige danske investorer.

  Private:
- Børneopsparing
Fritaget for beskatning. Dermed betales ikke skat af en eventuel kursgevinst, hvormed der heller ikke er fradragsmulighed for et eventuelt kurstab. Vær opmærksom på reglen om 20-procentgrænsen for en enkelt udsteder.
- Frie midler
Kursgevinster beskattes løbende som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Lagerprincippet betyder, at gevinst eller kurstab opgøres i forhold til de årlige kursreguleringer. Kurstab kan, efter særlige regler og ligeledes efter lagerprincippet, fradrages i tidligere års skattepligtige gevinster på finansielle kontrakter (dog ikke tidligere end 2002). I det omfang ét års tab overstiger tidligere års gevinster, kan tabet fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på finansielle kontrakter. Se eksempler på beregningen her
- Pensionsmidler
Beskattes med pensionsafkastskat. Kursgevinst eller kurstab skal medregnes i grundlaget for pensionsafkastskat. Opgørelsen og beskatningen sker efter lagerprincippet. Det indebærer, at urealiseret gevinst eller tab løbende skal medregnes. Afkastet beskattes med 15 % i pensionsafkastskat. Udover beskatningen skal man være opmærksom på reglen om 20-procentgrænsen for en enkelt udsteder.

Til toppen...

  Virksomheder:
-

Beskattes løbende med selskabsskat af kursgevinster efter lagerprincippet, mens kurstab er fradragsberettigede ligeledes efter lagerprincippet. For de aktieindekserede obligationer kan der i visse situationer gælde særlige regler om fradrag for tab.

-

Virksomhedsskatteordningen kan anvendes, men de skattemæssige konsekvenser afhænger i høj grad af individuelle forhold. Kursgevinster beskattes som udgangspunkt løbende som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Lagerprincippet betyder, at gevinst eller kurstab opgøres i forhold til de årlige kursreguleringer. Såfremt obligationen indgår i virksomhedsordningen, indgår kursgevinsten dog i virksomhedens nettooverskud efter renter m.v., og dette beskattes forskelligt afhængig af, om det spares op i virksomheden (virksomhedsindkomst), eller om det hæves enten som kapitalafkast (kapitalindkomst) eller som resterende overskud (personlig indkomst). Kurstab kan, efter særlige regler og ligeledes efter lagerprincippet, fradrages i tidligere års skattepligtige gevinster på finansielle kontrakter (dog ikke tidligere end 2002). I det omfang ét års tab overstiger tidligere års gevinster, kan tabet fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på finansielle kontrakter.

 Til toppen...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Search

Kommende obligationer

 

 

Indholdet på denne hjemme-side er tænkt som generel information om garanti-obligationer og kan på ingen måde sidestilles med eller erstattes af økonomisk rådgivning. Garanti Invest A/S kan ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af de informationer, som findes her. Garanti Invest A/S påtager sig endvidere intet ansvar for indholdet på de hjemmesider, der kan linkes til via denne hjemmeside.