Globale Aktier 2009-2013

FondskodeDK0030169198Udstedt i alt65.500.000
Kupon0%Cirk. mængde65.500.000
Udstedelsesdato23-06-2009Stykstørrelse10.000
Indfrielsesdato24-06-2013Deltagelsesgrad100%
AfregningsvalutaDKKTillægsbeløb-
UdstederKommunalbankenUnderliggende20 internationale aktier
Hovedstolsgaranti100%BeskatningFinansiel kontrakt
NoteringNASDAQ OMXUdstederratingAAA
DownloadsDownloadStamdata
DownloadProspekt
DownloadProspekt (dk resumé)

Underliggende aktiv

Underliggende20 internationale aktier
Startværdi100,00
Aktuel værdi103,16
Udvikling3,16%

Obligation

Udstedelseskurs103,85
Seneste bud96,00
Seneste udbud100,00
Udvikling (ift. midt)-5,63%
Foreløbig indfrielseskurs109,18

Ovenstående bud-/udbudskurs opdateres dagligt.

Aktuel værdi og udvikling i det underliggende aktiv samt udvikling (ift. midt) og foreløbig indfrielseskurs for garantiobligationen opdateres sammen med nedenstående kommentarer ugentligt. Seneste opdatering: 30. august 2010. Næste opdatering: 6. september 2010.

Makrokommentar

Verdensøkonomien har gennem det forgangne kvartal fortsat sin genopretning, og den samhandelsmæssige aktivitet er fortsat i fremgang. Den overordnede globale tilstand dækker dog over væsentlige forskelle regioner og lande imellem, og der kan således spores såvel vækstunderstøttende som vækstbegrænsende tendenser. Genopretningen er underlagt en mild opbremsning, og der kan argumenteres for både en fortsættende global vækst samt risikoen for et ’dobbelt-dyk’-scenarium, en ny recession – en risiko der gennem den seneste tid er blevet større.

I starten af juli måned løftede den internationale valutafond (IMF) dog sit skøn for den globale vækst i 2010 til 4,6 %. Bredt funderet er det fortsat de såkaldte ’emerging markets’ lande (især flere asiatiske og sydamerikanske lande), der med fortsat høj vækst og importmæssig efterspørgsel agerer drivkraft for den verdensøkonomiske fremgang, mens udfordringerne i den amerikanske, japanske og visse europæiske økonomier udgør den største trussel mod et fortsættende globalt opsving.

I USA har økonomien den seneste tid udvist vækstrater højere end ellers frygtet, men fremadrettet er der dog væsentlige usikkerhedsmomenter for en fortsættelse heraf, herunder udfasningen af offentlige stimuli og et eventuelt mere målrettet fokus mod nedbringelsen af det offentlige budgetunderskud. Ligeledes holder de fortsat noget pressede bolig- og arbejdsmarkeder privatforbruget i ave, mens de seneste tal for fremstillings- og serviceindustrierne har udvist blandede takter. Den amerikanske centralbank har ligeledes udtrykt bekymring om den kommende vækst i den amerikanske økonomi og har på den baggrund erklæret sig parat til at gøre alt, hvad der står i dens pengepolitiske magt for at holde hånden under en økonomisk genopretning.

Tilstanden i de europæiske økonomier er noget tveægget: Mens eksempelvis de skandinaviske økonomier generelt har bedre balance i de offentlige finanser, herunder de offentlige budgetter samt den offentlige gæld, er flere sydeuropæiske økonomier, herunder Portugal, Italien, Grækenland og Spanien, underlagt nødvendige offentlige besparelser, hvilket lægger en dæmper på den økonomiske vækst. Overordnet set er Europa dog aktuelt inde i en bedre udvikling end tidligere frygtet. Som en vigtig bestanddel af den samlede europæiske økonomi har Tyskland gennem de seneste måneder vist stærke takter gennem en stigning i ordreindgangen, industriproduktionen samt eksporten (navnlig til Kina, men også til USA). Bemærkelsesværdigt er også, at det tyske privatforbrug igen udvikler sig positivt, og den britiske vækst har overrasket positivt. De tyske, britiske og øvrige europæiske indikatorer – private, investor- og erhvervsmæssige – er dog ikke entydige i deres signaler og Europa vil unægteligt blive ramt af negative konsekvenser af eventuelt skærpede amerikanske økonomiske udfordringer.

Flere asiatiske økonomier oplever stærk økonomisk fremgang. Lande som Singapore, Taiwan, Indien, Kina m.fl. udviser fortsat høje vækstrater. Den indenlandske efterspørgsel er en stadig mere betydningsfuld drivkraft, og eksporten til Europa og USA har vist bedre end ventede stigningstakter på det seneste. Undtagelsen blandt de asiatiske økonomier er Japan, hvis økonomiske vækstudsigter ser noget dystre ud og, som for USA, påvirkes af en kommende udfasning af offentlige stimuli. Den japanske centralbank signalerer ligeledes yderligere brug af pengepolitiske stimuli som modvægt.

Den vækstmæssige forskel regioner og lande imellem afspejles ligeledes i forskelle i den praktiserede pengepolitik. Mens der i de ’gamle’ økonomier fortsat føres en lempelig pengepolitik, hvor både den amerikanske, britiske og europæiske centralbank har fastholdt de ledende renter på rekordlave niveauer (i en fortsat indsats for pengepolitisk stimulans), har centralbankerne i eksempelvis Malaysia, Indien, Australien samt Norge og Sverige m.fl. derimod strammet grebet og hævet renten i 2010. USA, Storbritannien og euro-området er eksempler på økonomier, hvori risikoen for lav vækst er større end risikoen for et højt inflationært pres, hvorimod den sidstnævnte gruppe af lande repræsenterer økonomier for hvilke det modsatte snarere er tilfældet.

Markedskommentar

Aktiemarkeder verden over nåede årets laveste niveauer i perioden primo maj til primo juli måned. Denne udvikling blev efterfulgt af kraftige stigninger gennem juli og starten af august i takt med, at såvel amerikanske og europæiske virksomheder m.fl. rapporterede bedre, end af markedet ventede, regnskabsresultater og viste tegn på, at investeringslysten blandt virksomhederne er tiltagende. Virksomheder i talrige lande er dog fortsat underlagt stramme kreditmuligheder.

Usikkerheden på aktiemarkederne er dog høj for tiden, og aktiemarkederne er således meget følsomme overfor strømmen af makroøkonomiske nøgletal og tendenser. En vis pessimisme ovenpå især skuffende nøgletal for den amerikanske og japanske økonomi samt blandede nøgletal for den kinesiske økonomi, har slået tonen an og generelt resulteret i en fornyet negativ udvikling på alverdens aktiemarkeder gennem de seneste tre uger. Pessimismen reflekterer frygten for, at den igangværende globale økonomiske genopretning ikke er holdbar og har generelt mindsket investorernes appetit på risikofyldte aktiver, hvormed efterspørgslen efter mere sikre aktiver – herunder guld og statsobligationer – er steget. De finansielle markeder er således aktuelt præget af rente- og aktiekursfald. Aktiemarkederne fik dog en smule rygvind efter de seneste udmeldinger fra den amerikanske centralbank om villigheden til yderligere pengepolitiske stimuli.

Obligationskommentar

Da denne garantiobligation er udstedt på "den rigtige side" af finanskrisen var udviklingen, i den underliggende aktiekurv, meget positiv i de første 6 måneder af garantiobligationens løbetid. Den negative tendens på alverdens aktiemarkeder første halvår i år ledte dog til kraftige fald i aktiekurven. Senest er noget at det tabte dog indhentet, og aktiekurven samt garantiobligationens foreløbige indfrielseskurs er således aktuelt et stykke over henholdsvis startniveauet og kurs 100.

  Search

Kommende obligationer

 

 

Indholdet på denne hjemme-side er tænkt som generel information om garanti-obligationer og kan på ingen måde sidestilles med eller erstattes af økonomisk rådgivning. Garanti Invest A/S kan ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af de informationer, som findes her. Garanti Invest A/S påtager sig endvidere intet ansvar for indholdet på de hjemmesider, der kan linkes til via denne hjemmeside.