Ovenstående bud-/udbudskurs opdateres dagligt.

Aktuel værdi og udvikling i det underliggende aktiv samt udvikling (ift. midt) og foreløbig indfrielseskurs for garantiobligationen opdateres sammen med nedenstående kommentarer ugentligt. Seneste opdatering: 6. september 2010. Næste opdatering: 13. september 2010.

* En valutaindekseret obligation som denne beskattes som en fordring i fremmed valuta efter realisationsprincippet. Der er dog den 1. juni 2010 vedtaget en ny lov kaldet L112, som indebærer, at hvis du har erhvervet denne garantiobligation efter den 26. januar 2010, beskattes den som en finansiel kontrakt efter lagerprincippet. Læs meget mere om beskatning af garantiobligationer her

Makrokommentar

Verdensøkonomien har gennem det forgangne kvartal fortsat sin genopretning, og den samhandelsmæssige aktivitet er fortsat i fremgang. Den overordnede globale tilstand dækker dog over væsentlige forskelle regioner og lande imellem, og der kan således spores såvel vækstunderstøttende som vækstbegrænsende tendenser. Genopretningen er underlagt en mild opbremsning, og der kan argumenteres for både en fortsættende global vækst samt risikoen for et ’dobbelt-dyk’-scenarium, en ny recession.

I starten af juli måned løftede den internationale valutafond (IMF) dog sit skøn for den globale vækst i 2010 til 4,6 %. Bredt funderet er det fortsat de såkaldte ’emerging markets’ lande (især flere asiatiske og sydamerikanske lande), der med fortsat høj vækst og importmæssig efterspørgsel agerer drivkraft for den verdensøkonomiske fremgang, mens udfordringerne i den amerikanske, japanske og visse europæiske økonomier udgør den største trussel mod et fortsættende globalt opsving.

I USA har økonomien den seneste tid udvist vækstrater højere end ellers frygtet, men fremadrettet er der dog væsentlige usikkerhedsmomenter for en fortsættelse heraf, herunder udfasningen af offentlige stimuli og et eventuelt mere målrettet fokus mod nedbringelsen af det offentlige budgetunderskud. Ligeledes holder de fortsat noget pressede bolig- og arbejdsmarkeder privatforbruget i ave, mens de seneste tal for fremstillings- og serviceindustrierne har udvist blandede takter. Den amerikanske centralbank har ligeledes udtrykt bekymring om den kommende vækst i den amerikanske økonomi og har på den baggrund erklæret sig parat til at gøre alt, hvad der står i dens pengepolitiske magt for at holde hånden under en økonomisk genopretning.

Tilstanden i de europæiske økonomier er noget tveægget: Mens eksempelvis de skandinaviske økonomier generelt har bedre balance i de offentlige finanser, herunder de offentlige budgetter samt den offentlige gæld, er flere sydeuropæiske økonomier, herunder Portugal, Italien, Grækenland og Spanien, underlagt nødvendige offentlige besparelser, hvilket lægger en dæmper på den økonomiske vækst. Overordnet set er Europa dog aktuelt inde i en bedre udvikling end tidligere frygtet. Som en vigtig bestanddel af den samlede europæiske økonomi har Tyskland gennem de seneste måneder vist stærke takter gennem en stigning i ordreindgangen, industriproduktionen samt eksporten (navnlig til Kina, men også til USA). Bemærkelsesværdigt er også, at det tyske privatforbrug igen udvikler sig positivt, og den britiske vækst har overrasket positivt. De tyske, britiske og øvrige europæiske indikatorer – private, investor- og erhvervsmæssige – er dog ikke entydige i deres signaler og Europa vil unægteligt blive ramt af negative konsekvenser af eventuelt skærpede amerikanske økonomiske udfordringer.

Flere asiatiske økonomier oplever stærk økonomisk fremgang. Lande som Singapore, Taiwan, Indien, Kina m.fl. udviser fortsat høje vækstrater. Den indenlandske efterspørgsel er en stadig mere betydningsfuld drivkraft, og eksporten til Europa og USA har vist bedre end ventede stigningstakter på det seneste. Undtagelsen blandt de asiatiske økonomier er Japan, hvis økonomiske vækstudsigter ser noget dystre ud og, som for USA, påvirkes af en kommende udfasning af offentlige stimuli. Den japanske centralbank signalerer ligeledes yderligere brug af pengepolitiske stimuli som modvægt.

Den vækstmæssige forskel regioner og lande imellem afspejles ligeledes i forskelle i den praktiserede pengepolitik. Mens der i de ’gamle’ økonomier fortsat føres en lempelig pengepolitik, hvor både den amerikanske, britiske og europæiske centralbank har fastholdt de ledende renter på rekordlave niveauer (i en fortsat indsats for pengepolitisk stimulans), har centralbankerne i eksempelvis Malaysia, Indien, Australien samt Norge og Sverige m.fl. derimod strammet grebet og hævet renten i 2010. USA, Storbritannien og euro-området er eksempler på økonomier, hvori risikoen for lav vækst er større end risikoen for et højt inflationært pres, hvorimod den sidstnævnte gruppe af lande repræsenterer økonomier for hvilke det modsatte snarere er tilfældet.

Markedskommentar

Udviklingen på valutamarkedet er i høj grad fortsat præget af strømmen af makroøkonomiske nyheder og nøgletal, enten bekræftende eller afkræftende troen på en fortsættelse af den globale økonomiske genopretning. Flere uger med negative nyheder omkring verdensøkonomien førte i august til en efterspørgsel efter mere sikre aktiver, hvilket førte til en positiv kursudvikling på eks. amerikanske dollar (USD), japanske yen (JPY) samt schweiziske franc (CHF). Omvendt var denne udvikling et udtryk for en begrænset appetit på mere højtforrentede aktiver, hvilket dermed ledte til en midlertidig svækkelse af eksempelvis brasilianske real (BRL), russiske rubler (RUB), australske dollar (AUD) samt sydafrikanske rand (ZAR). Positive nøgletal, offentliggjort i starten af september, for eks. de amerikanske og kinesiske fremstillingsindustrier har dog atter vendt stemningen og udviklingen på de finansielle markeder, hvormed der igen kan fokuseres mere på den fortsatte vækst i økonomierne bag de ovennævnte ’højrente-valutaer’.

På baggrund af relativt stærke europæiske nøgletal har euroen overfor USD og britiske pund (GBP) genoptaget sin styrkelse siden lavpunktet i juni måned ovenpå forårets ’gældskrise’ i flere europæiske økonomier. GBP svækkes aktuelt ligeledes overfor USD, mens der dog fortsat er noget usikkerhed omkring USD, underlagt bekymringer om den fremtidige amerikanske økonomiske udvikling. JPY er styrket markant gennem den seneste tid, og på den baggrund har den japanske centralbank signaleret eventuelle indgreb for en svækkelse af valutaen. Fra såvel den amerikanske (FED), europæiske (ECB) og britiske centralbank (BOE) føres fortsat en lempelig pengepolitik, mens eksempelvis den norske og svenske centralbank hver især har gennemført rentestigninger gennem året. Generelt er de nordiske økonomier væsentligt bedre rustede end eksempelvis de sydeuropæiske økonomier, og såvel norske kroner (NOK) samt svenske kroner (SEK) er styrket pænt i forhold til EUR gennem året.

Obligationskommentar

Efter at være faldet i starten af garantiobligationens løbetid, hovedsageligt grundet den øgede risikoaversion på de finansielle markeder, har kursen på russiske rubler siden ultimo 2009 udvist en klar opadgående trend overfor euroen, båret frem af de stigende olie- og gaspriser, samt krisen omkring eurosamarbejdet. Denne trend, kombineret med reduktionsfaktoren på 1,1325 har ført til, at den foreløbige indfrielseskurs p.t. ligger et godt stykke over 100.