Ovenstående bud-/udbudskurs opdateres dagligt.

Aktuel værdi og udvikling i det underliggende aktiv samt udvikling (ift. midt) og foreløbig indfrielseskurs for garantiobligationen opdateres sammen med nedenstående kommentarer ugentligt. Seneste opdatering: 30. august 2010. Næste opdatering: 6. september 2010

Makrokommentar

Verdensøkonomien har gennem det forgangne kvartal fortsat sin genopretning, og den samhandelsmæssige aktivitet er fortsat i fremgang. Den overordnede globale tilstand dækker dog over væsentlige forskelle regioner og lande imellem, og der kan således spores såvel vækstunderstøttende som vækstbegrænsende tendenser. Genopretningen er underlagt en mild opbremsning, og der kan argumenteres for både en fortsættende global vækst samt risikoen for et ’dobbelt-dyk’-scenarium, en ny recession – en risiko der gennem den seneste tid er blevet større.

I starten af juli måned løftede den internationale valutafond (IMF) dog sit skøn for den globale vækst i 2010 til 4,6 %. Bredt funderet er det fortsat de såkaldte ’emerging markets’ lande (især flere asiatiske og sydamerikanske lande), der med fortsat høj vækst og importmæssig efterspørgsel agerer drivkraft for den verdensøkonomiske fremgang, mens udfordringerne i den amerikanske, japanske og visse europæiske økonomier udgør den største trussel mod et fortsættende globalt opsving.

I USA har økonomien den seneste tid udvist vækstrater højere end ellers frygtet, men fremadrettet er der dog væsentlige usikkerhedsmomenter for en fortsættelse heraf, herunder udfasningen af offentlige stimuli og et eventuelt mere målrettet fokus mod nedbringelsen af det offentlige budgetunderskud. Ligeledes holder de fortsat noget pressede bolig- og arbejdsmarkeder privatforbruget i ave, mens de seneste tal for fremstillings- og serviceindustrierne har udvist blandede takter. Den amerikanske centralbank har ligeledes udtrykt bekymring om den kommende vækst i den amerikanske økonomi og har på den baggrund erklæret sig parat til at gøre alt, hvad der står i dens pengepolitiske magt for at holde hånden under en økonomisk genopretning.

Tilstanden i de europæiske økonomier er noget tveægget: Mens eksempelvis de skandinaviske økonomier generelt har bedre balance i de offentlige finanser, herunder de offentlige budgetter samt den offentlige gæld, er flere sydeuropæiske økonomier, herunder Portugal, Italien, Grækenland og Spanien, underlagt nødvendige offentlige besparelser, hvilket lægger en dæmper på den økonomiske vækst. Overordnet set er Europa dog aktuelt inde i en bedre udvikling end tidligere frygtet. Som en vigtig bestanddel af den samlede europæiske økonomi har Tyskland gennem de seneste måneder vist stærke takter gennem en stigning i ordreindgangen, industriproduktionen samt eksporten (navnlig til Kina, men også til USA). Bemærkelsesværdigt er også, at det tyske privatforbrug igen udvikler sig positivt, og den britiske vækst har overrasket positivt. De tyske, britiske og øvrige europæiske indikatorer – private, investor- og erhvervsmæssige – er dog ikke entydige i deres signaler og Europa vil unægteligt blive ramt af negative konsekvenser af eventuelt skærpede amerikanske økonomiske udfordringer.

Flere asiatiske økonomier oplever stærk økonomisk fremgang. Lande som Singapore, Taiwan, Indien, Kina m.fl. udviser fortsat høje vækstrater. Den indenlandske efterspørgsel er en stadig mere betydningsfuld drivkraft, og eksporten til Europa og USA har vist bedre end ventede stigningstakter på det seneste. Undtagelsen blandt de asiatiske økonomier er Japan, hvis økonomiske vækstudsigter ser noget dystre ud og, som for USA, påvirkes af en kommende udfasning af offentlige stimuli. Den japanske centralbank signalerer ligeledes yderligere brug af pengepolitiske stimuli som modvægt.

Den vækstmæssige forskel regioner og lande imellem afspejles ligeledes i forskelle i den praktiserede pengepolitik. Mens der i de ’gamle’ økonomier fortsat føres en lempelig pengepolitik, hvor både den amerikanske, britiske og europæiske centralbank har fastholdt de ledende renter på rekordlave niveauer (i en fortsat indsats for pengepolitisk stimulans), har centralbankerne i eksempelvis Malaysia, Indien, Australien samt Norge og Sverige m.fl. derimod strammet grebet og hævet renten i 2010. USA, Storbritannien og euro-området er eksempler på økonomier, hvori risikoen for lav vækst er større end risikoen for et højt inflationært pres, hvorimod den sidstnævnte gruppe af lande repræsenterer økonomier for hvilke det modsatte snarere er tilfældet.

Markedskommentar

Valutamarkedet er aktuelt præget af stor usikkerhed og store kursudsving. Udviklingen skal ses i sammenhæng med den noget tvetydige strøm af offentliggjorte makroøkonomiske nøgletal.
 
De seneste tendenser på valutamarkedet har vist noget usikkerhed omkring den amerikansk dollar (USD) overfor en række valutaer, herunder eks. euro (EUR) og britiske pund (GBP). Kursen på amerikanske dollar er således underlagt bekymringer om den fremtidige økonomiske udvikling i USA. USD understøttes sammen med schweizerfranc (CHF) på den anden side af de globale vækstbekymringer. Relativt set har især nøgletallene fra euro-zonen været mere opløftende på det seneste, men EUR har dog år til dato fortsat tabt ca. 10 % i værdi overfor både USD og GBP i kølvandet på den europæiske ’gældskrise’ i foråret. Fra såvel den amerikanske (FED), europæiske (ECB) og britiske centralbank (BOE) føres fortsat en lempelig pengepolitik, senest med udmeldinger om potentielle yderligere pengepolitiske stimuli fra BOE samt nye opkøb af amerikanske statsobligationer fra FED.

Udviklingen i de nordiske økonomier, herunder Norge og Sverige, har i 2010 været væsentligt bedre end flere sydeuropæiske økonomier, og såvel den svenske og norske krone er da også år til dato steget 5 % - 10 % i værdi over for EUR. Disse to landes centralbanker har ligeledes, i modsætning til ECB, hævet den ledende rente i løbet af året. Fortsat vækst i den brasilianske og russiske økonomi understøtter udviklingen i såvel den brasilianske real samt den russiske rubel. Den brasilianske real er således, gennem 2010, steget markant i kurs overfor EUR og USD, mens den russiske rubel er steget markant i kurs overfor EUR og er forholdsvis uændret i forhold til USD. Denne kursudvikling gør sig ligeledes gældende for den australske dollar samt den sydafrikanske rand.

Endelig har den japanske centralbank signaleret indgreb for at forhindre yderligere styrkelse og en eventuel indsats for en decideret svækkelse af valutaen. 

Obligationskommentar

Grundet urolighederne omkring flere europæiske landes finansielle situation og den efterfølgende krise omkring eurosamarbejdet, deprecierede euroen støt over for såvel brasilianske real, russiske rubler, australske dollar samt sydafrikanske rand efter garantiobligationens udstedelse. Euroen har dog siden styrket sig en smule. Valutakurven er dog fortsat steget i værdi i forhold til startværdien, hvormed den foreløbige indfrielseskurs aktuelt er over 100.