Sådan opgøres afkastet

På garantiobligationens udløbsdag udbetales normalt hovedstolen plus et eventuelt tillægsbeløb. Indfrielseskursen udregnes altså således:

Tillægsbeløbets størrelse afhænger af udviklingen i de underliggende aktiver gennem løbetiden. Tillægget opgøres således:

Stiger aktivernes værdi frem til udløbsdagen, opgøres afkastet som den gennemsnitlige stigning gange deltagelsesgraden. Falder aktiverne, bliver tillægsbeløbet nul og kun hovedstolen udbetales.

Stigningen i aktivernes værdi opgøres som et gennemsnit af observationer gennem løbetiden (gennemsnitsprincippet).

I det følgende beskrives begreberne:

  • Deltagelsesgrad
  • Gennemsnitsprincip
  • Kursloft
  • Bundgrænse
  • Fast afkastfaktor

 ... samt hvilken betydning, de har for investor.

Hvad er deltagelsesgraden?
Deltagelsesgraden er den procentsats, der udtrykker, hvor høj andel af stigningen de underliggende aktiver, investor modtager. Er deltagelsesgraden 80 %, modtager investor således 80 % af stigningen.

Deltagelsesgraden fastsættes kort før emissionsdagen (den dag, obligationen udstedes) og er uændret i hele løbetiden.

Deltagelsesgraden påvirkes først og fremmest af tre faktorer:
1) Det forventede kursudsving i det tilknyttede indeks (de underliggende aktiver).
Høje kursudsving giver lav deltagelsesgrad og omvendt.

2) Renteniveauet i Danmark
Høj rente giver en høj deltagelsesgrad og omvendt.

3) Obligationens konstruktion
Hvis obligationen udstedes til en kurs over 100, stiger deltagelsesgraden. Jo større overkursen er, desto højere kan deltagelsesgraden blive. Måden, hvorpå afkast opgøres har også indflydelse på deltagelsesgradens størrelse. Jo flere observationer, der foretages i løbetiden, jo højere kan deltagelsesgraden blive.

Hvad er gennemsnitsprincippet?
Indeksstigningen (stigningen i værdien af de underliggende aktiver) - som anvendes til at beregne det tillæg (afkast) investor får - måles ved årlige eller halvårlige observationer gennem garantiobligationens løbetid. Denne metode kaldes gennemsnitsprincippet.

Gennemsnitsprincippet benyttes for at sikre stabilitet i prisudviklingen på det underliggende aktiv. Dermed undgår man uheldige effekter af pludselige markedsforstyrrelser som for eksempel ekstreme kursudsving på en enkelt dag.

Når afkastet opgøres ved hjælp af målinger i løbetiden, fastholdes de eventuelle gevinster eller tab, der er opnået undervejs - uanset om de underliggende aktiver falder eller stiger mod slutningen af løbetiden.

Gennemsnitsprincippet er dermed med til at reducere risikoen, men det kan altså også være med til at mindske afkastet. Det illustreres nærmere i det følgende eksempel.

En garantiobligation med en løbetid på tre år. Indeksstigningen opgøres som gennemsnittet af seks halvårlige observationer i løbetiden. Figuren viser, hvordan indeksudviklingen i løbetiden kan afgøre det endelige afkast på obligationen.

  Start  Måling
1
Måling
2
Måling
3
Måling
4
Måling
5
Slut Gns. Afkast
Eks. 1 100 120 140 160 180 200 220 170 70 %
Eks. 2 100 150 180 190 200 180 150 175 75 %

I eksempel 1 er kurserne konstant steget ved hver måling gennem løbetiden. Gennemsnitsmetoden giver totalt set et lavere afkast, end hvis afkastet var blevet opgjort på udløbsdagen. Afkastet bliver her 70 % mod alternativt 120 %.

I eksempel 2 stiger kurserne i starten, men falder mod slutningen af løbetiden. I dette tilfælde giver gennemsnitsmetoden det højeste afkast: 75 % mod alternativt 50 %.

Hvad betyder det, når en obligation indeholder et kursloft?
Kursloft betyder, at der er fastsat en grænse for hvor stor en stigning de underliggende aktiver kan indgå med i obligationens værdi.

Kursloftet fastsættes på baggrund af de markedsforhold, der hersker på det tidspunkt, hvor obligationens vilkår låses fast - sædvanligvis kort før udstedelsestidspunktet.

Eksempel: Hvis kursloftet er fastsat til 160 %, vil aktier, der er steget med mere end 160 % af startværdien kun indgå i værdiberegningen med 160 % af startværdien, selv om de måske er steget til 190 % af startværdien.

De aktier, som ikke overstiger kursloftet, vil indgå med deres faktiske udvikling når værdien af obligationen beregnes.



Hvad betyder det, når en obligation indeholder en bundgrænse?

Bundgrænse vil sige, at der er fastsat en grænse for, hvor meget de enkelte underliggende aktiver kan falde. Der er således forudbestemt et niveau for, hvad aktiverne som minimum indgår med, når indfrielseskursen beregnes.

Bundgrænsen fastsættes på baggrund af de markedsforhold, der hersker på det tidspunkt, hvor obligationens vilkår låses fast – sædvanligvis kort før udstedelsestidspunktet.

Eksempel: Hvis bundgrænsen er fastsat til -25 % betyder det, at såfremt en aktie er faldet mere end 25 % erstattes faldet med et fald svarende til 25 %, også selvom aktien skulle være faldet -55 %. Bundgrænsen mindsker effekten af store kursfald i de enkelte aktier, på beregningen af det samlede afkast.



Hvad betyder det, når en obligation indeholder en fast afkastfaktor?
Fast afkastfaktor betyder, at afkastet for en eller flere af aktiverne i den underliggende aktiekurv, der har klaret sig bedst, fastsættes til en bestemt faktor.

Afkastfaktoren er fastsat ud fra de markedsvilkår, der hersker på det tidspunkt, hvor obligationens vilkår låses fast – sædvanligvis kort før udstedelsestidspunktet.

Eksempel: De fire aktier, der har klaret sig bedst i den underliggende aktiekurv medregnes med 150 % af deres startværdi når obligationens værdi skal beregnes. Hvis en eller flere af disse aktier er steget med mere end 150 % af deres startværdi medregnes værdien ud over 150 % af startværdien ikke, når obligationens værdi beregnes. Omvendt gælder det også, at hvis en eller flere af de fire aktier, der har klaret sig bedst i aktiekurven, er steget mindre end 150 % af startværdien, så medregnes de som om de var steget med 150 % af startværdien når obligationen skal værdiansættes.

De resterende aktier i aktiekurven påvirkes ikke af den faste afkastfaktor, og indgår med deres faktiske udvikling når obligationens værdi beregnes. Det betyder eksempelvis, at i en situation hvor fem aktier har klaret sig bedre end den faste afkastfaktor er det kun de fire bedst-performende aktier der begrænses til 150 % af deres startværdi, mens den femte i den situation medregnes en værdi på mere end 150 % af dens startværdi, når obligationens værdi skal beregnes.  

Sagt på en anden måde kan den faste afkastfaktor i nogle situationer dæmpe en positiv udvikling i den underliggende aktiekurv:

 

Kursloft betyder, at der er fastsat en grænse for hvor stor en stigning de underliggende aktier kan indgå med i obligationens værdi.

Hvis kursloftet f.eks. er fastsat til 160 %, vil aktier, der er steget med mere end 160 % af startværdien kun indgå i værdiberegningen med 160 % af startværdien, selv om de måske er steget til 180 % af startværdien.

De aktier, som ikke overstiger kursloftet, vil indgå med deres faktiske udvikling når værdien af obligationen beregnes.

Kursloftet fastsættes på baggrund af de markedsforhold, der hersker på det tidspunkt, hvor obligationens vilkår låses fast - sædvanligvis kort før udstedelsestidspunktet.

... og i andre situationer forbedre et afkast:

Indholdet på denne hjemme-side er tænkt som generel information om garanti-obligationer og kan på ingen måde sidestilles med eller erstattes af økonomisk rådgivning. Garanti Invest A/S kan ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af de informationer, som findes her. Garanti Invest A/S påtager sig endvidere intet ansvar for indholdet på de hjemmesider, der kan linkes til via denne hjemmeside.