Ja! Men nu er det jo de færreste, der bryder sig om at blive kaldt for en tøsedreng - og dog. De seneste års kraftige op- og nedture på de finansielle markeder har vist, at det kan være endog særdeles dyrt at være frygtløs. Økonomisk overmod er således blevet straffet hårdt mens de forsigtige investorer - tøsedrengene - har været sejrherrerne. Ikke nødvendigvis fordi de har tjent en masse penge, men fordi de har tabt mindre end de overmodige. Og det er jo også en sejr. Helt kontant.
Som investeringsredskab egner garantiobligationer sig godt til tøsedrenge og andre forsigtige investorer. Den begrænsede risiko (hovedstolsgarantien) giver mulighed for at investere i risikofyldte aktiver, f.eks. aktier, uden at bære den fulde risiko. Garantiobligationerne er dermed et investeringsredskab, der adskiller sig fra andre investeringsredskaber, eksempelvis investeringsforeninger, ved at have en indbygget forsikring mod tab.
Det er en misforståelse at betragte garantiobligationer som en selvstændig aktivklasse på lige fod med aktier eller obligationer. Garantiobligationer er blot investeringsredskaber, som indirekte giver adgang til investering i forskellige aktivklasser. Det er derfor også meningsløst at forsøge at sammenligne afkastet på garantiobligationer generelt med afkastet på eksempelvis aktier eller obligationer. Afkastet på garantiobligationerne bør derimod holdes op mod afkastet på de underliggende aktiver, som vedrører den pågældende garantiobligation.
Uanset, hvordan man sammenligner afkastene, er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart, hvad succeskriterierne for investering via en garantiobligation er. Og det er ikke afkastet alene. På lang sigt er det således vanskeligt at forestille sig, at investering via garantiobligationer vil kunne slå afkastet på direkte investering, alene fordi noget af afkastet jo går til at betale for ”forsikringen” mod tab. Det er præcis som når vi tegner en tyveriforsikring på vores bil. Så ved vi jo godt, at det rent statistisk og set over en meget lang periode nok er forsikringsselskabet, der tjener på den forretning. Men hvis nu det er ens egen bil, som bliver stjålet, kan den statiske ”virkelighed” sådan set være lige meget. Forsikringen giver os mulighed for at leve med en risiko, som vi ikke kan eller ønsker at bære selv.
Sådan er det også med garantiobligationer. En aktieindekseret obligation vil næppe give et højere afkast end en direkte investering i de underliggende aktier, opgjort i gennemsnit over en længere periode. Den aktieindekserede obligation giver på den anden side investorer mulighed for at kaste sig ud i investeringer, hvor risikoen ved direkte investering synes for stor. Et glimrende eksempel på dette er vores seneste aktieindekserede obligation Kinesiske Aktier 2014, som netop giver den forsigtige investor mulighed for at investere på et marked præget af stort potentiale, men også stor risiko uden at skulle bære den fulde tabsrisiko.
Garantiobligationen tilfører således ikke nødvendigvis investor værdi ved at kunne levere et afkast, som er højere end afkastet på direkte investering. Værdien kommer til gengæld til udtryk i form af den begrænsede risiko, som - parallelt til forsikringseksemplet - giver investor mulighed for at kaste sig ud i investeringer, som ellers ville have været for risikable. Det er en værdi, som kan være svær at aflæse i de nøgne statistikker, men det er ikke desto mindre en værdi som de senere års kursudsving for alvor har bragt frem i lyset.