| Fondskode | DK0030109889 | Udstedt i alt | 66.000.000 |
| Kupon | 0% | Cirk. mængde | 66.000.000 |
| Udstedelsesdato | 09-10-2008 | Stykstørrelse | 1.000 kr. |
| Indfrielsesdato | 09-10-2012 | Deltagelsesgrad | 100% |
| Afregningsvaluta | DKK | Kursloft | - |
| Udsteder | Kommuninvest | Underliggende | HS Market Neutral Index |
| Hovedstolsgaranti | 100% | Beskatning | Finansiel kontrakt |
| Notering | NASDAQ OMX | Udstederrating | AAA |
| Downloads |
Stamdata Informationsmateriale 17-09-2008 - Tegningsmeddelelse 23-09-2008 - Startkurs |
||
| Underliggende | HS Market Neutral Index |
| Startværdi (indekseret) | 100,00 |
| Aktuel værdi (indekseret) | 103,02 |
| Udvikling | 3,02 |
| Foreløbig indfrielseskurs | 103,02 |
| Udstedelseskurs | 101,00 |
| Seneste bud | 99,00 |
| Seneste udbud | 103,00 |
| Udvikling (ift. midt) | 0,00 |
Ovenstående bud-/udbudskurs opdateres dagligt.
Aktuel værdi og udvikling i det underliggende aktiv samt udvikling (ift. midt) og foreløbig indfrielseskurs for garantiobligationen opdateres ugentligt. Seneste opdatering: 10-05-2012
Den generelle markedsstemning i starten af 2012 har været positiv, og har i høj grad været drevet af en optimisme for det nye år. ECB har stillet ubegrænsede mængder af penge til rådighed for de europæiske banker. Denne facilitet er blevet udnyttet i stor udstrækning og har betydet at bankerne har kunnet låne til 1 % i ECB og købe sydeuropæiske statsobligationer til en væsentlig højere rente. Denne de facto quantitative easing, som FED i USA har benyttet sig af i flere omgange, har betydet at renterne på særligt italienske og spanske statsobligationer er faldet betragteligt i forhold til november og december niveauerne. At ECB skal benytte finten ved at stille lånekapacitet til rådighed for bankerne, skyldes at ECB ikke som FED må opkøbe statsobligationer i det primære marked, men kun i det sekundære. Ved at stille lånekapacitet til rådighed for de europæiske banker, kan disse opkøbe statsobligationerne i det primære marked. Finten, som også har til henblik at øge lånevilligheden mellem bankerne i Europa og udlån, har dog den svaghed at ECB ikke kan kontrollere, hvad de banker som optager lånene vil bruge dem til. Det har blandt andet betydet at indlånene hos ECB er eksploderet, da mange banker har valgt at deponere pengene ”overnight” hos ECB og dermed ikke brugt dem efter hensigten. Det skal dog pointeres at tiltaget har haft en effekt på renterne i visse af de kriseramte lande, samt, måske vigtigere, har vist at ECB i høj grad er klar over krisens omfang og er villige til at agere mere aggressivt end tidligere set, samt at de har lært af tidligere tiders passivitet.
Uge 2 i januar sluttede af med en fredag den 13., og nyhedsstrømmen fra de finansielle markeder, bar præg af at være en fredag den 13. Standard & Poor’s rating agentur nedgraderede halvdelen af eurozonens medlemmers kreditvurdering. Hårdest gik det udover de sydeuropæiske lande, som blev nedgraderet med flere hak. Men mest prestigefyldt var nedgraderingen af Frankrig og Østrig, som begge mistede deres AAA position. Nedgraderingerne var dog ventet, da S&P allerede havde annonceret dem i december 2011. Samtidigt er hverken Moody’s eller Fitch fulgt efter med en tilsvarende nedgradering. Markedet reagerede dog også relativt passivt på nyheden, som kun kortvarigt fik euroen til at dykke overfor de andre store valutaer. Den anden dårlige nyhed, som potentielt kan få væsentligt større konsekvenser, var nyheden om endnu et sammenbrud i forhandlingerne med Grækenland. Grækenland skal have udbetalt næste tranche af kontanter fra EU og IMF til marts, og hvis dette ikke sker, går landet formentlig bankerot. Derfor bliver de kommende ugers forhandlinger mellem EU, IMF og Grækenland også yderst interessante. I værste fald trues Grækenland med at blive smidt ud af euro samarbejdet, eller statsbankerot. Det positive i nyheden fra S&P var at eurozonens lokomotiv og alt overskyggende økonomiske magt; Tyskland ikke blev nedgraderet, Finland og Holland blev heller ikke nedgraderet.
USA fortsætter med at overraske positivt. Både detailhandel og arbejdsløshedstal for de sidste måneder af 2011 har været positive. Særligt forbruget i USA er vigtigt for den amerikanske økonomi. Landet lever ikke, som mange andre lande, af eksport, men skaber derimod selv væksten. Så når forbruget stiger, følger jobskabelsen med. Denne positive udvikling i USA kan give afledte effekter i Europa, som dog eksporterer betydeligt til USA og med stigende aktivitet i USA vil importen fra EU blive øget. En svagere euro vil ligeledes forstærke denne effekt, da de europæiske varer bliver billigere i dollar termer.
Kina fortsætter den høje økonomiske aktivitet. Mens der blandt økonomer længe har været snakket om den kinesiske økonomi vil opleve en hård opbremsning eller en blød landing, ser det mere og mere ud til at det sidste bliver tilfældet. 4. Kvartals BNP tal er netop blevet offentliggjort i denne uge, og de er lavere end tidligere, men højere end forventet. Dette er positivt overraskende, da en stor del af Kinas eksport går til EU, og med sænket vækst i EU kunne det frygtes at den økonomiske aktivitet i Kina vil falde betragteligt, som en konsekvens af lavere vækst i EU. Dette ser midlertidigt ikke ud til at være tilfældet, hvilket har sendt kinesiske aktier op.
Renterne i Danmark har været under voldsomt pres, og presset blev ikke lettet i sidste uge, da rygterne begyndte at florere om nedgraderingen af Frankrig og Østrig. Denne nedgradering har betydet at antallet af lande med AAA kreditvurdering er skrumpet yderligere, hvilket har resulteret i stigende interesse for danske statsobligationer.
Med den aggressive udlånspolitik fra ECB, er euroen blevet svækket som dollaren, da FED påbegyndte deres quantitative easing. Dette mønster ser ikke ud til at skulle ændres indenfor en overskuelig fremtid. Den fortsatte usikkerhed omkring primært Grækenland og euroens fremtid, øger ikke just tilliden til fællesvalutaen.
På råvare markedet er særligt olie steget betydeligt den seneste tid. Prisbevægelsen er i høj grad et udtryk for geopolitiske spændinger i den Persiske Golf, hvor Iran har truet med at lukket det vigtige, men meget smalle Hormuz stræde. Herigennem sejles en stor del af verdens råolie. Truslen sker på baggrund af den mulige olieembargo mod Iran fra amerikansk og europæisk side. USA forsøger ligeledes at få asiatiske aftager af iransk olie med i embargoen. Hvis embargoen bliver gennemført i stor stil, vil det have en katastrofal betydning for Irans økonomi, som ene og alene er baseret olieindtægterne. Frygten for en massiv olieembargo har fået Iran til at skærpe retorikken overfor de øvrige olieproducerende lande i Golfen, som vil formodes at levere den olie, som embargo landene vil mangle. Derudover har en national strejke i Nigeria lammet den vigtige og store olieproduktion. Begge disse elementer har medført en kraftig stigning i olieprisen.
De industrielle metaller er alle steget i 2012, dette sker som et udtryk for en stigende positiv holdning til den økonomiske aktivitet i verdensøkonomier. Det er særligt den gode vækst i USA, samt stadig høj aktivitet i Kina, den største forbruger af industri metaller.
Denne obligation har været yderst stabil (neutral) siden udstedelsen. Den er pga. short/long strategien ikke blevet ramt af finans- og gældskrisen. Obligationen har derfor kun meget sjældent været under kurs 100.